Biomasse

Printervenlig version

Biomasse og affaldsforbrænding er nøglen til Thisteds fjernvarmesucces. Mindst 80 % af den offentligt producerede varme kommer i Thy fra biomasse og affald. I selve Thisted by med knapt 13.000 indbyggere brugte man i 2007 blot 0,8 % naturgas i varmeproduktionen – resten kom fra vedvarende energi.

Thisted varmeforsyning er kommunens store producent af varme. 144.266 MWh varme blev der produceret i 2007. 70 % af denne varme kom fra affaldsforbrænding, hvorefter geotermi og halmafbrænding bidrog med hver 15 %.

Den næststørste producent af varme er Hurup Varmeværk, der producerede 42.012 MWh og lige har udvidet kapaciteten med et nyt værk til træflis. Træflis er drivmidlet i seks biomassefyrede fjernvarmeværker i Thy. Denne træflis bliver bragt ind fra de mange skovområder, du finder i Thy, ligesom Nationalpark Thy, Danmarks første nationalpark, er storleverandør af grøn varme til forbrugerne.

Biogas er også et stort vækstområde for thy- og morsingboerne. Morsø Bioenergi har samlet 70 landmænd og startet verdens største biogasanlæg med gylleseparation. Netop separationsdelen er en af nøglerne til at få et så stort biogasanlæg til at være rentabelt. På grund af det lave energiindhold i gylle, kan energiregnskabet ikke gå op, hvis landmændene skal fragte gyllen mere end ca. seks kilometer. Gennem separation trækker vandet ud af fiberfraktionen, og derved bliver den energiholdige masse meget lettere at transportere. Morsø Bioenergi starter med at producere varme og el i april 2009.

Fremtidens energi i Thy og på Mors vil blandt andet blive leveret gennem produktionen af energipil. Pil som afgrøde har mange positive egenskaber. For landmanden bliver der mulighed for at dyrke en afgrøde på magre jorde, der ikke i samme omfang som korn er afhængig af de helt rigtige vejrforhold. Pilen er, når den er etableret, en meget robust plante, der ikke bliver slået ihjel af regnskyl og blæst. Når pilen er vokset til høstes den hvert andet eller tredje år, hvilket byder på store miljøgevinster. Når jorden ikke behandles så kraftigt, som ved traditionelle afgrøder, udleder man ikke nær så mange drivhusgasser. Bruger landmanden naturgødning til pilen er energibalancen 1:40. Det betyder, at for hver energienhed landmanden bruger på dyrkningen får vi 40 igen. Vel at mærke CO2-neutral energi.